Find efterskole elite bredde

Elite eller bredde?

På profilskolerne kan der være stor forskel på, hvor elitær tilgangen er. Man kan sagtens have en profilskole, der arbejder i bredden, og andre kan gå mere målrettet efter eliten. Det er et vanskeligt område at beskrive, fordi hverken bredde eller elite fortjener at blive værdisat i sig selv. Jeg vil i det følgende derfor fokusere på nogle overvejelser, man kan gøre sig, når man skal vurdere skolernes faglige miljø på profilområdet.

Man har ikke lov at lave optagelsesprøver på en efterskole. Der skal være adgang for alle.

Efterskoler må ikke optage elever på baggrund af færdigheder

Inden er det dog vigtigt at fastslå, at efterskolerne lovgrundlagsmæssigt ikke må være eliteskoler – forstået på den måde, at skolerne ikke må optage eleverne på baggrund af deres færdigheder. Man har altså ikke lov at lave optagelsesprøver på en efterskole. Der skal være adgang for alle. Det er tilladt at have nogle fag, hvor man underviser på et højere niveau under forudsætning af, at der også er faglige tilbud til en begynder. Man må altså godt niveaudele fodboldundervisningen – for nu at bruge det eksempel – og udtage til et A-hold, et B-hold og et C-hold, men man må ikke nøjes med at udbyde fodbold på eliteniveau og kun optage elever, der kan leve op til visse krav.

En efterskole kan derfor aldrig være elitær som sådan, og bliver I præsenteret for krav til elevens færdighedsniveau for optagelse på skolen, skal I gøre indsigelse – eller i hvert fald tænke, at skolen er på kant med loven og finde et andet tilbud. (Skolen har derimod ret til at stoppe for optaget af – eller rette optaget mod målmænd eller guitarister, hvis dette ikke er med skelen til elevens niveau, men derimod til sammensætningen for at få et velfungerende hold/band etc.)

Hvis I vælger en profilskole, er det vigtigt, at I gør jer klart, hvilken prioritering der passer til jeres værdier, og hvilken prioritering jeres barn vil trives bedst i.

Viser skolen bredden eller eliten frem?

Som forældre kan I naturligvis have en holdning til, hvordan en skole arbejder med talent og dygtiggørelse. Som eksempel fra gymnastikefterskoleverdenen kan der være to måder at arbejde på, når man laver opvisning. Enten sørger man for, at forskellige elever – herunder også nogle af de knapt så dygtige – står forrest i de forskellige serier, så man viser bredden af elevgruppen frem, og alle elever prøver at være i front, eller også vælger man de dygtigste elever til at stå forrest hver gang, så opvisningen bliver så flot som muligt. Der er naturligvis også alle mulige skaleringer indimellem disse to poler.

Det samme princip kan genfindes i andre domæner end gymnastikken, hvor man kan prioritere bredden og det, at alle får lov – eller prioritere de dygtigste, fordi resultatet så bliver så sportsligt, kunstnerisk, fagligt… eller imponerende som muligt.

Det er vigtigt at understrege værdien af, at noget kan foregå på et højt niveau, og at efterskolen er ambitiøs i sin faglige tilgang.

Hvilken prioritering passer til jeres barn og jeres værdier?

Hvis I vælger en profilskole, er det vigtigt, at I gør jer klart, hvilken prioritering der passer til jeres værdier, og hvilken prioritering jeres barn vil trives bedst i. Jeg vil herunder skitsere nogle af de problemstillinger, der er knyttet til at ville dyrke noget på højt niveau, og hvilke spørgsmål man kan stille for at komme nærmere den kultur, der er omkring profilfaget (- som også kan være et linjefag).

Det er vigtigt at understrege værdien af, at noget kan foregå på et højt niveau, og at efterskolen er ambitiøs i sin faglige tilgang – herunder vil flytte eleverne. Det skal være tilladt at være god til noget, og dygtige elever skal have lov at vise det frem, de kan. Og også have de andre elevers og publikums anerkendelse. Man skal naturligvis også kunne dyrke talentet og have en kultur, hvor ikke alt er lige godt eller alle lige gode.

Det elitære bliver problematisk og i strid med efterskolens grundlæggende fællesskabsværdier, når det fx er forbundet med særlige privilegier.

Særlige privilegier for de dygtigste

Det elitære bliver i mine øjne problematisk og i strid med efterskolens grundlæggende fællesskabsværdier, når det fx er forbundet med særlige privilegier. Kan man blive fritaget fra rengøringstjansen, hvis man er meget dygtig til at spille violin? Har stjernespilleren længere snor i forhold til skolens regler, fordi man nødigt vil undvære hende på holdet?

Spørg direkte, om der er særlige vilkår for de dygtigste elever og overvej, om disse vilkår har karakter af privilegier, der antyder, at nogen er vigtigere end andre. At man står op to timer før alle andre for at træne i svømmehallen – det er naturligvis ikke at betragte som et privilegium. En efterskole skal gerne kunne understøtte en elev, der vil lidt mere, hvis det ikke går ud over den fælles kultur.

Hvis man som skole ser igennem fingre med dårlig opførsel fra elever, der er dygtige – så skyder man virkelig sig selv i foden og inviterer til en rigtig dårlig kultur.

Arbejde med status og kultur

En ting er de privilegier, en skole kan tildele. En anden ting er den status, man får i flokken ved at være dygtig til det, alle er fokuseret på. På en profilskole vil man opleve, at eleverne hurtigt efter skolestart går i gang med selv at afklare, hvem der er de dygtigste. Det giver naturligvis prestige og status at være dygtig. (Ofte kan man se, at den bedste guitarist eller den dygtigste springer også er den, der først får en kæreste, og hun ser garanteret også godt ud… Det er ikke altid, forholdet holder så længe dog.)

Det er vigtigt, at skolen arbejder aktivt med dette “naturlige” statushierarki. Dels ved at sørge for, at de dygtige vedholdende opfordres til og forventes at bruge positionen til noget godt – dvs. at de ser muligheden for og forpligtelsen til at være gode kammerater og arbejde for fællesskabet. Man må altså forvente mere af dem – og ikke mindre. Hvis man som skole ser igennem fingre med dårlig opførsel fra elever, der er dygtige – så skyder man virkelig sig selv i foden og inviterer til en rigtig dårlig kultur. Dels ved at sørge for, at der også er eller bliver status i andre ting på skolen end kun profilfaget.

Spørg direkte til kulturen og rangorden i elevgruppen. Spørg gerne skolens elever. Er det de dygtigste gymnaster/musikere/håndværkere/etc., der er toneangivende i elevgruppen? Hvordan præger de dygtigste fællesskabet? Hvad giver status her på skolen? Spørg skolens voksne, hvordan de arbejder med kulturen, og hvilke forventninger de har til de dygtigste elever.

Det elitære kan også udfordre, fordi det skaber konkurrence. Hvis der skal udtages til særlige sportshold, musikbands, teaterroller etc., kan dette fylde meget for eleverne.

Udvælgelsesprocedurer og konkurrence

Det elitære kan også udfordre, fordi det skaber konkurrence. Hvis der skal udtages til særlige sportshold, musikbands, teaterroller etc., kan dette fylde meget for eleverne. Mange er taget afsted i håbet om, at de skal på førsteholdet. Mange er vant til at være den dygtigste, hvor de kommer fra – og nu træder de ind i et univers, hvor mange pludselig er dygtige, og konkurrencen er anderledes hård – og det kan selvfølgelig være sundt, men det kan også være svært.

Spørg derfor til, om der er udvælgelsesprocedurer på skolen, som påvirker eleverne. Spørg til, hvordan skolen arbejder med dette for at hjælpe eleverne godt igennem – herunder bevare fællesskabet undervejs. Hvilken kultur skaber skolen omkring det? Overvej også, om det er konstruktivt for dit barn, at efterskoleopholdet indeholder sådanne processer – eller om det trænger til andre former for udfordring. Tal med dit barn om muligheden for, at det ikke går, som det håber – “hvad nu, hvis du kommer på C-holdet, hvordan vil du håndtere det?”

Er efterskolen bedst og sjovest for dem, der er dygtige, eller har man også et godt og rigt år, selvom man bare er glad for at dyrke profilfaget?

Er efterskolen et godt sted for alle?

Når man har en profil og dermed en skole med mange dygtige elever, er det naturligvis væsentligt, hvordan det er at være mindre dygtig til profilfaget. Er efterskolen bedst og sjovest for dem, der er dygtige, eller har man også et godt og rigt år, selvom man bare er glad for at dyrke profilfaget?

Spørg derfor både voksne og elever på skolen, hvordan det er at være elev på skolen, hvis man er dårlig til profilfaget. Hvornår får den ikke så dygtige elev lov at træde frem? Hvordan arbejder man med, at de dygtige bakker de mindre dygtige op? Hvordan skabes fællesskab på tværs af faglige niveauer, så der ikke opstår grupperinger på baggrund af niveau, og man står med A-holdet, B-holdet og C-holdet rent socialt også.

På en efterskole skal det faglige niveau naturligvis ikke være udslagsgivende for ens trivsel i fællesskabet eller udbytte af efterskoleåret. Ingen skal gå for lud og koldt vand. Heller ikke selvom andre stortrives.

Se også “Almen eller profilskole” og Frihed og fællesskab.

MS

Twitter
Share
We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookies settings
Accept
Privacy & Cookie policy
Privacy & Cookies policy
Cookie name Active

Hvem er vi

Forslået tekst: Vores webstedsadresse er: https://www.xn--efterskoleforldre-3rb.dk.

Comments

Forslået tekst: Når besøgende skriver kommentarer på webstedet, indsamler vi de data, som vises i kommentarformularen, og også den besøgendes IP-adresse og browserens user agent string for at hjælpe med at opdage spam.

En anonymiseret streng som er oprettet ud fra din e-mailadresse (også kaldet et hash), kan leveres til Gravatar tjenesten for at se om du bruger denne. Gravatar tjenestens privatlivspolitik er tilgængelig her: https://automattic.com/privacy/. Efter godkendelse af din kommentar, vil dit profilbillede være synligt for offentligheden sammen med din kommentar.

Media

Forslået tekst: Hvis du uploader billeder til webstedet, så bør du undlade at uploade billeder med indlejrede lokalitetsdata (EXIF GPS) inkluderet. Besøgende på webstedet kan downloade og udtrække alle lokalitetsdata fra billeder på webstedet.

Cookies

Forslået tekst: Hvis du skriver en kommentar på vores websted, kan du vælge at gemme dit navn, e-mailadresse og websted i cookies. Disse er til din bekvemmeligehed, så du ikke skal udfylde dine oplysninger igen, når du skriver endnu en kommentar. Disse cookies vil holde i et år.

Hvis du besøger vores loginside, opretter vi en midlertidig cookie for at afgøre om din browser accepterer cookies. Denne cookie indeholder ingen personlige data og slettes, når du lukker din browser.

Når du logger ind, vil vi opsætte en række cookies og gemme din logininformation og dine valg af skærmvisning. Login cookies holder i to dage, og skærmvalg cookies holder i et år. Hvis du vælger "Husk mig", vil dit login holde i to uger. Hvis du logger ud af din konto, vil login cookierne forsvinde.

Hvis du redigerer eller udgiver en artikel, vil en yderligere cookie blive gemt i din browser. Denne cookie indeholder ikke nogle personlige data og opgiver simpelthen indlægsID på den artikel, du lige har redigeret. Den udløber efter 1 dag.

Indlejret indhold fra andre websteder

Forslået tekst: Artikler på dette websted kan indeholde indlejret indhold (f.eks. videoer, billeder, artikler osv.). Indlejret indhold fra andre websteder opfører sig på nøjagtig samme måde, som hvis den besøgende har besøgt det andet websted.

Disse websteder indsamler måske data om dig, bruger cookies, indlejrer ekstra tredjeparts sporing, og overvåger din interaktion med dette indlejrede indhold, heriblandt at spore din interaktion med indlejret indhold, hvis du har en konto og en logget ind på det websted.

Hvem vi deler dine data med

Forslået tekst: Hvis du anmoder om en nulstilling af adgangskoden, medtages din IP-adresse i e-mailen med nustillingen.

Hvor længe vi gemmer dine data

Forslået tekst: Hvis du skriver en kommentar, så bliver kommentarer og dens metadata bevaret på ubestemt tid. Dette er så vi kan genkende og godkende enhver opfølgende kommentar automatisk i stedet for at have dem i en moderationskø.

For brugere som opretter sig på vores websted (om nogen), gemmer vi også den personlige information de giver til deres brugerprofil. Alle brugere kan se, redigere, eller slette deres personlige information til enhver tid (med den undtagelse at de ikke kan ændre deres brugernavn). Webstedets administratorer kan også se og redigere den information.

Hvilke rettigheder har du over dine data

Forslået tekst: Hvis du har en konto på dette websted, eller har skrevet kommentarer, kan du bede om en eksporteret fil med de personlige data vi har liggende om dig, heriblandt alt data, du har givet os. Du kan også bede om, at vi sletter alle personlige data, vi har om dig. Dette indbefatter ikke nogen form for data, som vi er forpligtede til at gemme af administrative, lovmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde.

Hvor vi sender dine data

Forslået tekst: Besøgendes kommentarer kan muligvis blive kontrolleret af en automatisk spam-genkendelse tjeneste.

Save settings
Cookies settings