Vi, der har oplevet at savne vores mor – og sådan helt med uro i sjælen at længes hjem, vi ved, at hjemve er en rædsom og overmandende følelse. Men vi ved også, at den er ufarlig. Vi ved, at den kan kureres – eller i hvert fald afledes. Og efterhånden som vi bliver ældre, tør vi måske endda kalde den et privilegie. Et bøvlet privilegie måske – men ikke desto mindre.
Hjemve findes i mange modeller
Mange elever går gennem et efterskoleår uden en snert af hjemve. Nogle efterskoleelever starter året med at opleve hjemve – forudset eller til deres egen store overraskelse. Andre elever oplever hjemve senere på året, når efterskolelivet er blevet hverdag, og nyhedens værdi har lagt sig.
“Efterskolelærere har masser af erfaring med at tale om hjemve og med at håndtere den.”
De fleste elever kommer sig over hjemveen, som skoleåret skrider frem, og omvendt jeg har også kendt elever, som har følt forskellige grader af hjemve cirka hele skoleåret – men som heldigvis har haft et pragtfuldt efterophold alligevel.
Hjemve kommer fra mange forskellige steder, tager mange forskellige veje og ender mange forskellige steder.
“Det bedste år i dit liv er noget, der bliver til et sted mellem virkelig vidunderligt og virkelig bøvlet, fordi du aktivt overgiver dig til både det vidunderlige og det bøvlede.”
Brug kontaktlæreren
Hvis jeres barn oplever og fortæller jer om hjemve, opfordrer I straks til, at han eller hun taler med sin kontaktlærer. Hvis det initiativ er helt uoverskueligt for jeres barn og derfor umuligt for jer at tro på, så giv kontaktlæreren et praj om, hvordan det står til. Efterskolelærere har masser af erfaring med at tale om hjemve og med at håndtere den.
Jeg siger tit til mine elever, at de gerne må græde på grund af hjemveen – men de skal ikke græde over den. De skal ikke græde, fordi den er der. Eller fordi de tror, de er de eneste, der oplever, at det er svært – for det er helt naturligt at opleve hjemve. Og de skal slet ikke græde over den begyndende usikkerhed omkring deres evner til at gå på efterskole, som hjemveen kan skabe. Alt det skal vi tale om og hjælpe hinanden med.
“Når I tror på, at der kan arbejdes med hjemveen, giver I jeres børn et håb for, at det svære kan overvindes.”
Udfordringer og udvikling
Hjemve er som alle andre udfordringer noget, man kan vokse ved at arbejde med. Jens Rosendal har skrevet, ”at livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær…” Jeg vil næsten gå så langt som til at skifte ”på trods af” ud med ”på grund af”. For på den anden side af tvivl og stort besvær bor jo ind i mellem den gave, det er at være blevet til noget andet og noget mere, end man måske engang troede muligt.
Jeg siger ikke, at det er nemt. Faktisk ved jeg, at det kan være svært. Men jeg ved også, at det er der, udvikling kan finde sted. Hvis man som hjemveramt efterskoleelev er klar til at gøre et stykke rugbrødsarbejde i kampen mod det svære og med god hjælp fra velmenende og erfarne efterskolevoksne, så finder udvikling sted.
Livet er både vidunderligt og bøvlet. Det er efterskolelivet også. Det skal vi huske at minde de unge mennesker om, når vi har muligheden. Det er min oplevelse, at mange unge sidder med en følelse af, at der er noget galt med dem, når efterskolelivet byder på udfordringer. ”Det bedste år i mit liv” – skal det virkelig føles sådan her? Ja, svarer jeg – det bedste år i dit liv er ikke noget, du får forærende. Sådan passivt. Det bedste år i dit liv er noget, der bliver til et sted mellem virkelig vidunderligt og virkelig bøvlet, fordi du aktivt overgiver dig til både det vidunderlige og det bøvlede.
“Det er et stykke livserfaring, de vil kunne bruge resten af deres liv. At blive til noget andet og noget mere, end de måske engang troede muligt.”
Den væsentlige erkendelse
I skal ikke hente jeres børn hjem, hvis de klager over hjemve. I så fald bekræfter I jeres børn i den sandsynligvis misforståede opfattelse, at der er noget, de ikke kan. At efterskolelivet ikke er noget for dem. Fulde af tillid skal I give os mulighed for at arbejde med hjemveen sammen med jeres børn, fordi vi ved noget om at lave efterskole og også om alle de udfordringer, der følger med.
Når I tror på, at der kan arbejdes med hjemveen, giver I jeres børn et håb for, at det svære kan overvindes. At der er noget, de kan – selvom de frygter det modsatte. Og sidst men bestemt ikke mindst giver I jeres børn mulighed for at gøre sig den væsentlige erkendelse, at de efter endt rugbrødsarbejde kan meget mere, end de selv troede, da tvivlen var størst. Det er et stykke livserfaring, de vil kunne bruge resten af deres liv. At blive til noget andet og noget mere, end de måske engang troede muligt.
KN
