Efterskolernes ventelister gør livet svært for mange efterskolesøgende. For hvornår skal man skrives op? Og hvordan ved man, om der er mulighed for at få en plads, selvom der er venteliste?
“Ventelisternes uforudsigelige liv opstår med de mange familier, der spiller på flere heste og/eller skifter mening undervejs. Det gør det svært at råde interesserede. Hvilket er frustrerende for både ventelistefamilien og skolen.”
Forskellig praksis
240 skoler med hvert deres system kan gøre det svært at gennemskue, hvordan det virker på den enkelte skole. I er nødt til at spørge jer frem. I vil så finde ud af, at der er forskel på, hvornår man skal betale diverse gebyrer eller depositum. På nogle skoler er det gratis at stå på venteliste. På andre betaler man for det. Nogle skoler kræver, at man har været på besøg, før man kan blive skrevet på ventelisten. Andre skoler er ligeglade og kræver først besøg før skolestart. Spørg lokalt og forhold jer til, om I synes, praksis er fornuftig nok til, at skolen ikke skal vælges fra.
Store udskiftninger
Der er selvsagt mange spørgsmål til ventelister på et efterskolekontor. Her er det svært for efterskolerne at hjælpe. Ventelisternes uforudsigelige liv opstår med de mange familier, der spiller på flere heste og/eller skifter mening undervejs. Det gør det svært at råde interesserede. Hvilket er frustrerende for både ventelistefamilien og skolen.
Det er ikke ualmindeligt, at en efterskole i de tre år op til skolestart har dobbelt så mange elever “inde”, som der starter – dvs. at man har udskiftet noget, der ligner alle elever på elevlisten undervejs – eller i hvert fald et antal svarende til alle elever. Flere efterskoler skifter en tredjedel i løbet af året op til skolestart.
Når I således kommer på en skole med venteliste, ved skolen ikke, hvor mange af de elever der er indskrevet på andre efterskoler. Ej heller hvor mange af dem på ventelisten, der er optaget på andre efterskoler og blot ikke har valgt endnu. Det virker som om, få i dag lader sig bremse af optagelsesgebyrer og lignende. Mange unge holder, bakket op af deres forældre, flest muligheder åbne længst muligt. Hvilket i øvrigt ikke altid er en god strategi, og det kan du læse mere om på siden Noget om valg.
“Generelt vil jeg sige, at det er muligt at få plads på langt de fleste efterskoler, hvis man bliver skrevet op i 7. klasse – gerne før Efterskolernes Dag sidst i september. Hvis man ikke får pladsen med det samme, bliver man den i reglen tilbudt i løbet af det næste års tid.”
Hvornår skal man skrives op?
Det varierer fra skole til skole, hvornår man skal skrives op for at være sikker på at få en plads. Der er enkelte skoler, hvor man skal det meget tidligt, men ofte er det baseret på fortællinger, der ikke rigtigt holder vand. Det er ikke usædvanligt, at forældre og elever, der har fået plads på en skole, fortæller, at man skal være meget tidligt skrevet op, fordi det får deres valg til at fremstå som meget attraktivt. Sådan virker mennesker. For skoler kan det også være en god fortælling, der måske overdrives fra tid til anden.
Generelt vil jeg sige, at det er muligt at få plads på langt de fleste efterskoler, hvis man bliver skrevet op i 7. klasse – gerne før Efterskolernes Dag sidst i september. Hvis man ikke får pladsen med det samme, bliver man den i reglen tilbudt i løbet af det næste års tid. Spørg dog på den enkelte skole, der bedst kender deres søgemønster.
Det betyder dog ikke, at alt håb er ude, hvis man kommer senere i gang. Lad jer ikke afskrække.
Spørg, sats og skriv
Når I spørger på efterskolen, kan I fx få at vide, at jeres barn er nummer 42 på ventelisten. Den oplysning kan I jvf. ovenstående ikke bruge til ret meget. Når I spørger på kontoret, hvad chancerne for optag er, får I højst sandsynligt heller ikke et klart svar. Det er en god ide at spørge, hvor langt skolen er i processen med opkrævning af indmeldelsesgebyrer – et optag er trods alt mere stabilt, når folk har betalt 2-5000 kr. – selvom det ikke er garanti for, at pladsen også bliver udnyttet.
Når I skal vurdere, om I vil satse på en plads, kan I tænke, at en venteliste til en skole med fx 200 elever tre år før skolestart ikke er uoverkommelig, hvis der er det samme antal på ventelisten, som der er elever på skolen. Altså en venteliste på 200 kan man komme igennem. Hvis der kun er to år til, skal antallet helst være mindre og med et år tilbage lidt mindre igen. Dog er der det forhold, at jo tættere man kommer på skolestart, jo flere på ventelisten er der, der siger nej, hvis de bliver tilbudt en plads – fordi de har lavet en anden plan. Her gælder det om at have is i maven. Typisk ender mange skoler med at tilbyde en plads til en af de sidste elever på ventelisten, hvis det er meget tæt på skolestart – fx i foråret eller sommeren lige inden.
“Og husk også lige at give skolerne besked, hvis I ikke længere er interesserede i en plads. Det er god stil og gør ventelisterne mere reelle at satse på for andre. “
Et godt råd kan være at kontakte skolen løbende og fortælle, at I stadig er interesserede. Især i den sidste tid inden skolestart har skolerne brug for hurtigt at kunne besætte en plads, hvis nogen falder fra – og sekretærens stjerne ved et aktivt navn på ventelisten kan godt blive afgørende blandt de mange “døde”, der ikke altid svarer på henvendelser m.m.
Plan B
Ja, det er en frustrerende jungle. Held og lykke med at navigere i den – desværre er der ikke noget quick fix til at finde vej – måske på nær at finde en efterskole uden venteliste. De findes også.
Under alle omstændigheder er det godt at have en plan B, hvis man havner på en venteliste. Overvej dog altid, om plan B ikke bare skal være plan A? Der er noget fint ved at tage et valg og satse på det – at gøre det til det rigtige.
Og husk også lige at give skolerne besked, hvis I ikke længere er interesserede i en plads. Det er god stil og gør ventelisterne mere reelle at satse på for andre.
MS
