Når mange unge skal bo sammen på en efterskole, er der brug for en masse rutiner og også for nogle deciderede regler. Nogle regler vil være at finde på alle efterskoler, imens andre kan variere. Mange skoler vil til en start formulere deres regler helt overordnet og positivt. Jeg har fx arbejdet et sted, hvor hovedreglen var, at man skal være en god kammerat. Og også et sted, hvor den er, at man passer på hinanden, på skolen og på vores ting.
Den måde at formulere regler på er naturligvis ikke særligt konkret. Til gengæld indbyder den til både eftertænksomhed og samtale. En del af meningen med efterskolen er netop i praksis og i løbet af året at erfare, hvad det mon kan betyde at være en god kammerat, at passe på hinanden m.m. Tænk på det, som det skolen gerne vil lære de unge i løbet af opholdet og spørg til, hvordan det foregår i praksis.
“Det er vigtigt at sætte sig ind i skolens regler og finde ud af, om man som familie finder dem både tilstrækkeligt trygge og fornuftige. Det er nemlig som oftest regler, der ikke er til diskussion, og hvor overtrædelse kan have konsekvenser.”
Regler og forbud
Anderledes konkret er skolens du-må-ikke-regler. Alle skoler har dem, men indholdet kan variere. Fælles for alle efterskoler er det, at hash og stoffer er forbudt. Det samme er alkohol mig bekendt. Hos mange skoler står rygning også på listen, men her kan man finde enkelte skoler, der har fundet måder at tillade rygning uden for skolens matrikel. De fleste skoler har krav om, at eleverne sover i deres egen seng om natten, og en del skoler har også en slags forbud mod seksuelt samvær. Man kan finde skoler, hvor drenge og piger ikke må færdes på hinandens boområder. Dertil kan komme en skov af andre regler af mere dagligdags karakter.
Sæt jer ind i reglerne
Det er vigtigt at sætte sig ind i skolens regler og finde ud af, om man som familie finder dem både tilstrækkeligt trygge og fornuftige. Det er nemlig som oftest regler, der ikke er til diskussion, og hvor overtrædelse kan have konsekvenser. Det er ærgerligt at starte på en efterskole, hvor man synes, regelsættet enten er alt for stift eller omvendt alt for løst. Det er også svært som forældre at skulle bakke op om en skole, hvis regler man ikke kan se meningen med. Det er dog ikke nok at kigge på selve reglerne.
“Overholdelse af reglerne skal gøres til den dominerende kultur blandt eleverne, og det sker ikke af sig selv. Man kan med fordel interessere sig for, hvordan skolen klarer denne opgave, for det er af afgørende betydning for, om eleverne i det store hele har tænkt sig at overholde reglerne.”
Regler skal være kultur
Alle kan lave et sæt regler. Det er ganske enkelt og kan gøres på få minutter. Man kan også let lave de regler, forældre eller de unge gerne vil læse. Det svære er naturligvis at forvalte disse regler. Forvaltningen handler både om måden, man gør reglerne til kultur på skolen – altså i hvilken ånd, man har dem. Og også om, hvordan man håndterer regelbrud.
Først og fremmest skal eleverne opdrages til reglerne. Det kan både være de specifikke regler – men det kan også være til reglernes betydning i det hele taget. Overholdelse af reglerne skal gøres til den dominerende kultur blandt eleverne, og det sker ikke af sig selv. Man kan med fordel interessere sig for, hvordan skolen klarer denne opgave, for det er af afgørende betydning for, om eleverne i det store hele har tænkt sig at overholde reglerne. Hvis ikke skolen aktivt og dygtigt arbejder med at skabe en kultur med respekt for rammen, vil større grupper af elever lave deres egen kultur, hvor skolens regler ikke respekteres. Der er masser af inspiration at hente for de unge på sociale medier, hvor der deles bucketlister og meget andet godt. Som modstykke til dette skal skolen stå stærkt.
Konsekvenser af regelbrud
En del af kulturen kan påvirkes af de konsekvenser eller sanktioner, der kan følge et regelbrud. Skolerne arbejder meget forskelligt med dette, og det kan også variere, alt efter hvilken regel det drejer sig om.
“Unge, der kan finde på at ryge, drikke eller det, der er værre, på en efterskole, bliver ikke væk, fordi vi har skrevet på hjemmesiden, at det fører til bortvisning.”
Man kan se det som et kontinuum fra laissez faire til det, vi somme tider kalder “nultolerance”, hvor der i den ene ende ikke sker noget, hvis reglen brydes, og den står på omgående bortvisning i den anden. Dette er ekstreme poler, der efterlader et mellemrum med plads til et væld af andre pædagogiske midler, der kan være mere eller mindre håndfaste.
Fastheden og tydeligheden i, at noget fører til direkte bortvisning, kan virke meget betryggende og konsekvent, men det er værd at få øje på, at der også er andre måder, hvorpå en skole kan stå fast i håndteringen af regelbrud. Måder som ikke tolererer regelbrud, men som kan være mere pædagogisk befordrende end en hjemsendelse.
For problemer med rygning, alkohol og hash – for nu at nævne nogle – forsvinder ikke, bare fordi vi siger, vi ikke vil have det. Og unge, der kan finde på at ryge, drikke eller det, der er værre, på en efterskole, bliver ikke væk, fordi vi har skrevet på hjemmesiden, at det fører til bortvisning.
En sund omgang med det usunde
Som forældre ønsker vi naturligvis, at vores børn bliver del af et sundt miljø. Men også, at de lærer at omgås med det usunde, hvilket blandt andet indbefatter evnen til at sige fra og sige nej. Da tobak, alkohol og hash er del af ungdomskulturen og dermed også noget, der dukker op på efterskolerne i et eller andet omfang, har vi som forældre interesse i, at det er noget, skolen kan arbejde pædagogisk og dermed tryghedsskabende med, hvis det opstår.
“Elever, der ved, at deres kammerater bliver sendt hjem, hvis de har brudt reglerne, er mindre tilbøjelige til at fortælle de voksne om regelbrud – selv hvis de er bekymrede for kammeraternes vel.”
At skolen har en laissez-faire-tilgang er hverken tryghedsskabende eller særligt pædagogisk. Det er uprofessionelt og slapt. At den har en knaldhård nultolerance med bortvisninger til følge kan dog være lige så skidt.
Hårde konsekvenser skaber lukkethed
Min erfaring fortæller mig, at jo hårdere konsekvens og mindre pædagogisk opfindsomhed skolen udviser i mødet med regelbrud, jo større er risikoen for, at det foregår uden for de voksnes viden og dermed også uden for deres pædagogiske rækkevidde.
“Som forældre ønsker vi naturligvis, at vores børn bliver del af et sundt miljø. Men også, at de lærer at omgås med det usunde, hvilket blandt andet indbefatter evnen til at sige fra og sige nej.”
Elever, der ved, at deres kammerater bliver sendt hjem, hvis de har brudt reglerne, er mindre tilbøjelige til at fortælle de voksne om regelbrud – selv hvis de er bekymrede for kammeraternes vel. Derfor går skoler, der automatisk bortviser ved regelbrud, glip af en god mulighed for at arbejde med eleverne i forhold til at kunne navigere i ungdomslivet, når det kommer til fx rygning, alkohol og hash.
Virksomme mellemveje
Der er flere gode og virksomme mellemveje, hvor man kan arbejde med elevernes udvikling og håndtere et regelbrud med andre tiltag end bortvisning. Mellemveje, der åbner døren for bekymrede kammerater og skaber tillid til, at de voksne vil hjælpe både individet og fællesskabet, hvis nogen er på kant med reglerne eller måske endda langt over grænsen. Og mellemveje, der sætter en lige så effektiv stopper for regelbruddene som bortvisningen.
Men hvordan får man noget at vide om alt dette, når man kigger på efterskole? Hvis man som de fleste finder på at spørge, om der er problemer med rygning, alkohol eller hash på en efterskole, er det overvejende sandsynligt, at det svar, man får, er enten bevidst uærligt eller urigtigt, fordi man simpelthen ikke kender til det. Det gode spørgsmål er i stedet, hvad skolen gør i mødet med regelbrud. Hvis du synes, du får et godt og nuanceret svar med masser af omtanke og ansvar for de unge i processen – både dem, der har brudt reglerne og dem, der ikke har – kan du være ganske rolig.
Indimellem kan det efter min mening også være pædagogisk hensigtsmæssigt at sende en elev hjem, fordi gentagne regelbrud eller meget alvorlige hændelser kan trække for store veksler på fællesskabet eller række ud over det, man har pædagogisk kapacitet til.
Sanktioner og “hardware”
Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle efterskoler kan bruge “hardware” i arbejdet med skolens ramme. Det kan være overvågningskameraer, narkohunde, urintests eller andet. Der kan også på nogle skoler være andre sanktioner forbundet med regelbrud, så spørg jer grundigt for, så I kender skolens midler og kan bakke dem op. Spørg både, hvad der bruges og hvorfor – så I får en ordentlig forklaring og kan fornemme værdierne og pædagogikken bag.
MS
