Som forældre skal I naturligvis insistere på, at jeres barn skal på en efterskole med plads til mangfoldighed. Det skal I, fordi det simpelthen er noget af det fantastiske og dannende ved en efterskole, at jeres barn ikke bare møder, men også lærer unge, der er helt anderledes end det selv, at kende.
Trygt miljø med opmærksomme voksne
Folkeskolen har helt sikkert nogle steder problemer med inklusionen, og det kan få nogle forældre til at tænke, at deres unge menneske nu har brug for en skolehverdag uden kammerater med særlige behov. Men i virkeligheden har det unge menneske glæde af at møde en velfungerende hverdag med en mangfoldig elevgruppe og et miljø, der giver det erfaringer med at være i, håndtere og trives i dette møde – også når det indimellem er besværligt. Men i et trygt miljø med voksne, der er opmærksomme. Og i et miljø, hvor de opdager, at mennesker ikke er deres udfordring, og at alle har noget at bidrage med.
“Man skal gå langt uden om skoler, hvis man har en fornemmelse af, at elever med udfordringer sorteres systematisk fra.”
Det er en livsbetydende kompetence, fordi vi jo hele livet skal være sammen med mennesker af forskellig art.
Efterskolernes sociale ansvar
Desuden har efterskolerne også et ansvar, og jeg synes, man skal gå langt uden om skoler, hvis man har en fornemmelse af, at elever med udfordringer sorteres systematisk fra. Disse skoler bliver der dog færre og færre af heldigvis, men jeg bliver stadig overrasket over forældre og elever, der fortæller, at de ved besøg på en efterskole har fået at vide, at de skulle finde en anden skole, hvis de har særlige udfordringer eller behov – og vel at mærke uden, at der er tale om store udfordringer.
Hvad gør en skole mangfoldig?
Mangfoldighed kan være mange ting. Her skal det handle om den mangfoldighed, der går ud på også at møde kammerater fra andre sociale lag og kammerater med forskellige livsvilkår.
Tidligere handlede det typisk om dem, der var “sendt” af kommunen – og selvom der heldigvis stadig er kommuner, der hjælper unge med at komme på efterskole, så er billedet i dag meget anderledes. Med op imod 25% af en ungdomsårgang, der har diagnoser som ADHD, autisme, OCD, angst, depression osv., er det, vi engang kaldte “sårbare” elever, blevet uhyre almindeligt på alle efterskoler, og disse unge kommer fra alle samfundslag.
Måske giver det slet ikke mening at tale om dem som en gruppe. Til gengæld er det ikke helt urimeligt at se på graden af udfordringer på et spektrum. Der findes meget velfungerende unge med diagnoser som de ovenstående, men sandelig også nogle, der kræver meget støtte og hjælp for at fungere i en efterskolehverdag.
Er der for mange med udfordringer?
Jeg møder ofte forældre, der spørger til “andelen” af unge med udfordringer på skolen. Dette spørgsmål er på mange måder rimeligt nok – især hvis man også kigger på graden af udfordringerne.
Mest relevant er det dog at vurdere måden, skolen arbejder med tingene på – for dette kan være mere eller mindre professionelt og er afgørende for, hvor velfungerende en hverdag der er på en skole, hvor der også er unge med mere støttekrævende udfordringer.
“Kommer eleverne op om morgenen, møder de til undervisning og aktiviteter, deltager de i undervisningen, og er der almindelig opbakning til skolens regler og rammer?”
Rekruttering og screening
Spørg helt konkret, hvordan skolen screener eleverne forud for efterskoleopholdet med henblik på at finde ud af, hvilken hjælp og støtte der eventuelt skal gives og for at være klar med relevant støtte fra skolestart. Uden screening kan en efterskole nemt blive “væltet” fra skolestart af udfordringer, som man fint havde kunnet tackle, hvis man havde lagt en plan og var kommet udfordringerne i forkøbet. Når tingene vælter, er det hverken til gavn for eleven med udfordringerne, kammeraterne på skolen eller de ansatte.
Ofte vælter tingene på skoler, der rekrutterer meget sent, og som vælger at optage elever på trods af udfordringer for at få fyldt sengene op. Det kan man godt tillade sig at spørge til – det kan jo være, at svaret både er fyldestgørende og godt trods sen rekruttering.
“På skoler med for mange unge med udfordringer, der ikke tages tilstrækkeligt med hånd om, vil man typisk opleve problemer omkring de mest basale strukturer. Der vil typisk også være et stort frafald.”
Den pædagogiske dagligdag
Dernæst kan man spørge, hvordan skolen arbejder med unges udfordringer i det daglige. Det kan tilrettelægges på mange forskellige måder, så opgaven er at lytte og vurdere, om det virker gennemtænkt og i tråd med jeres egne værdier. Læg gerne mærke til, om skolens voksne (og de andre elever) også fortæller om den gave, det også er til fællesskabet og dannelsen at have de mere udfordrede unge på skolen.
Se jer desuden omkring og spørg eventuelt de elever, der viser jer rundt, hvordan deres oplevelse af dagligdagen er. Kommer eleverne op om morgenen, møder de til undervisning og aktiviteter, deltager de i undervisningen, og er der almindelig opbakning til skolens regler og rammer?
Tilstrækkelig hånd om tingene
Man kan også spørge, om eleverne oplever, at unge med udfordringer får tilstrækkelig hjælp af skolens voksne. Og man kan spørge de voksne på skolen, om de oplever, at de har tilstrækkelig mulighed for at hjælpe alle de unge.
På skoler med for mange unge med udfordringer, der ikke tages tilstrækkeligt med hånd om, vil man typisk opleve problemer omkring de mest basale strukturer. Der vil typisk også være et stort frafald. Frafald er det også altid en god ide at spørge til. Landsgennemsnittet er omkring 13% – og det er et klart kvalitetstegn, når en efterskole gennem flere år har frafaldsprocenter væsentligt under dette.
Desværre har efterskolerne i øvrigt ikke været særligt dygtige til at rekruttere unge med anden etnisk herkomst end dansk. Hvis I derfor finder en efterskole, der har fundet ud af dette, skal I give den en ekstra stjerne i jeres bog!
Læs også Unge med særlige forudsætninger/behov – især, hvis I tror, jeres barn har brug for særlig hjælp eller støtte.
MS
