Uanset hvilken efterskole I vælger, vil forældresamarbejdet helt sikkert være noget andet, end I kender. Den unge er taget hjemmefra, og det er en pointe, at forældrene skal på større afstand. De fleste skal derfor vænne sig til mindre kontakt med skolens voksne og færre informationer om hverdagen. Farvel til Aula og velkommen til “intet nyt er godt nyt”. En lettelse for nogle forældre – svært for andre.
Stor forskel på skolerne
Forældresamarbejdet er et af de steder, hvor der virkelig er forskel på efterskolerne. Det handler både om mængden og kvaliteten af det samarbejde, der er.
“Det er en fordel, at skolen godt tør informere forældrene ærligt om problemstillinger på skolen, så forældrene bedre kan være gode samarbejdspartnere og bakke op om skolens arbejde i samtalerne med den unge.”
For det første er der informationsniveauet, som kan være meget forskelligt i form af nyhedsbreve, nyheder på SoMe og andre kanaler. Det er mit indtryk, at informationsbølgen er toppet, og at de fleste skoler nu arbejder med at finde en balance, hvor hovedparten af de voksnes kræfter går til samværet med eleverne og ikke til dokumentation til forældrene. Denne balancekunst foregår samtidig med, at forældrene får tiltrængte kig ind i den hverdag, de nu er på afstand af – uden at skulle følge med på daglig basis.
Ærlig information
De fleste efterskoleforstandere (eller måske en anden i ledelsen) skriver med jævne mellemrum nyhedsbreve eller andre opdateringer om livet på skolen. Men der kan være stor forskel på karakteren af disse – er det mest en opremsning af begivenheder og højdepunkter, eller indeholder det også refleksioner over det pædagogiske arbejde med elevholdet i dagligdagen?
Spørg gerne ind til, hvad forældre bliver informeret om. Bliver de fx informeret, hvis elever stopper på skolen, eller hvis der har været større elevsager eller andet i elevgruppen, der arbejdes med, fordi det ikke fungerer? Jeg synes klart, det er en fordel, at skolen godt tør informere forældrene ærligt om problemstillinger på skolen, så forældrene bedre kan være gode samarbejdspartnere og bakke op om skolens arbejde i samtalerne med den unge.
“Der er også stor forskel på, i hvor høj grad forældrene involveres i det pædagogiske arbejde. På nogle skoler har man intrasystemer, hvor forældre automatisk og løbende underrettes om eventuelt fravær, manglende afleveringer, disciplinære problemer m.m. På andre skoler undlader man helt bevidst at give disse informationer, fordi man regner det som en sag, som skolen, der nu er elevens hjem, selv håndterer sammen med eleven.”
Kommunikationsveje
En stor del af forældrekontakten varetages typisk af kontaktlæreren, og også her kan der være forskelle på arbejdsmåderne. Læs mere i afsnittet om familiegruppen. På nogle skoler kommunikerer man direkte med faglærerne, og andre steder går det hele gennem kontaktlæreren/familielæreren. Spørg til kommunikationsvejene og spørg også, hvem man henvender sig til, hvis de naturlige kanaler ikke fungerer optimalt.
Undersøg derudover, om der er forældresamtaler eller andre møder, hvor der er mulighed for drøftelse af jeres barns udvikling på efterskolen, og I kan også spørge, om der udgives elevplaner eller andet, hvor forældrene får meddelelse om elevens udvikling enten mundtligt eller skriftligt.
“Samarbejdet kan godt blive svært af, at man som forældre er på afstand af dagligdagen – især hvis den unge oplever problemer. Derfor er det vigtigt, at man har høj tillid til skolen og har fornemmelsen af, at her er en god samarbejdspartner – også hvis der opstår større problemer.”
Forældreinvolvering
Der er også stor forskel på, i hvor høj grad forældrene involveres i det pædagogiske arbejde. På nogle skoler har man intrasystemer, hvor forældre automatisk og løbende underrettes om eventuelt fravær, manglende afleveringer, disciplinære problemer m.m. På andre skoler undlader man helt bevidst at give disse informationer, fordi man regner det som en sag, som skolen, der nu er elevens hjem, selv håndterer sammen med eleven.
Begge dele har fordele, og begge dele byder på udfordringer. Informerer man meget, har man forældre, der kan følge med og ikke bliver overraskede til forældresamtalen senere på året – til gengæld har man måske også forældre, der sidder lidt magtesløse derhjemme og ikke ved, hvad der forventes af dem. Informerer man ikke, kan forældre læne sig tilbage og slappe af i tanken om, at skolen nu arbejder kvalificeret med tingene (og det kan være gunstigt for den unge, at forældre ikke blandes ind i det hele), men til gengæld kan forældrene blive overraskede over opringningen, når tingene er kørt helt af sporet – og retmæssigt føle, at de skulle have haft besked, mens tid var.
Undersøg derfor, hvad skolens praksis er og find ud af, om I synes, skolens tanker er meningsfulde, og om praksis passer til jeres temperament som forældre. Samarbejdet kan godt blive svært af, at man som forældre er på afstand af dagligdagen – især hvis den unge oplever problemer. Derfor er det vigtigt, at man har høj tillid til skolen og har fornemmelsen af, at her er en god samarbejdspartner – også hvis der opstår større problemer. Lige i dette tilfælde er det fint at være lidt pessimistisk, så man ikke tænker, at der nok ikke opstår noget, og at det derfor ikke er så vigtigt, hvordan skolen samarbejder med forældrene.
“På nogle skoler kommer forældrene forbi et par gange om året til en kop glat ståkaffe og måske en enkelt musicalforestilling eller gymnastikopvisning, mens andre skoler inviterer til både kaffebord, julemiddag, forældreweekend, søskendedag, bedsteforældredag, optræden m.m.”
Ung med særlige forudsætninger
Hvis jeres barn har særlige forudsætninger eller får brug for særlig støtte, er der endnu større grund til at være omhyggelig i undersøgelsen af forældresamarbejdet. Se afsnittet om Unge med særlige forudsætninger.
Julemiddag eller ståkaffe?
Endelig er der også stor forskel på antallet af invitationer, hvor man som forældre eller ligefrem familie kan komme på skolen og snuse til efterskolelivet. På nogle skoler kommer forældrene forbi et par gange om året til en kop glat ståkaffe og måske en enkelt musicalforestilling eller gymnastikopvisning, mens andre skoler inviterer til både kaffebord, julemiddag, forældreweekend, søskendedag, bedsteforældredag, optræden m.m. På sidstnævnte skoler er familieinddragelsen i fællesskabet som regel en værdi, og den kan I som forældre også tage stilling til vigtigheden af for jer.
MS
