Hjemlighed

En efterskole har ambitioner om at være et hjem for eleverne i det år, de er på skolen. De skal ikke bo på en institution – men i et hjem. Naturligvis ser et hjem for fx 100 unge mennesker lidt anderledes ud end en familievilla, og efterskolehjemmet rummer jo også faciliteter til undervisning.

“Noget af tanken med at have ansatte boende på skolen er, at man indgår i en form for bofællesskab. En fælles livsform.”

Under temaet “hjemlighed” kan man rette sit blik og sin nysgerrighed i flere retninger. Prøv fx at lægge mærke til følgende:

Behandler eleverne skolen som et hjem? Passer de på den? Hvordan taler de om den?

Hvad har skolen gjort for at indrette sig hjemligt? Er alt i materialer, der ikke kan gå i stykker – eller har man valgt at indrette skolen med ting, der også skal passes på – fordi man tror på, at det kan de unge godt finde ud af?

Hvordan fungerer den praktiske hverdag – er eleverne med til at holde deres hjem rent og pænt? (Og ja, der kan sagtens være rod på værelserne – det kan også være hjemligt.)

Hvordan er spisesalen indrettet? Er der tale om et rum, hvor man kan tale sammen over middagsmaden? Sidder man ved faste borde, eller er det mere cafeteriaagtigt? Står der måske lige en blomst eller noget andet, der ikke er strengt nødvendigt, men som er med til at skabe hygge?

En fælles livsform

En del af efterskolens lov- og traditionsbundne hjemlighed er også, at der bor ansatte på skolen. Antallet af tjenesteboliger varierer – men en skole skal besidde mindst to. Noget af tanken med at have ansatte boende på skolen er, at man indgår i en form for bofællesskab. En fælles livsform. Og at eleverne på den måde også møder de ansatte som mennesker og kommer til at kende til deres familier, kæledyr m.m. Det, at skolen rent faktisk også er et hjem for nogle af de ansatte, er helt klart en kvalitet, der er med til at styrke hjemligheden for eleverne.

MS