”Fællesskab fødes når JEG bli’r til OS” skråler eleverne, når vi er kommet til sidste vers af Per Krøis Kjærsgaards og Rasmus Skov Borrings ”Gi’ os lyset tilbage”. De skriver den linje på deres årstrøjer, i hinandens mindebøger, på lamellerne under madrassen…
Det helt store håb for kommende efterskoleelever er at komme til at føle sig som en del af et fællesskab. Af flere fællesskaber. Af noget større. Og en stor procentdel af de første skoledages nervøsitet kan skyldes frygten for ikke at kunne finde ind i fællesskabet. Er der nogen her, der vil mig? Vil vi hinanden noget?
“Eleverne starter typisk med at finde tryghed i familiegruppen/kontaktgruppen, som er et af de små fællesskaber, og herfra bevæger de sig ud i de større fællesskaber.”
Små og større fællesskaber
Det er fælles for efterskoler af alle størrelser, at der er både små og større fællesskaber – og det store fællesskab. Eleverne starter typisk med at finde tryghed i familiegruppen/kontaktgruppen, som er et af de små fællesskaber, og herfra bevæger de sig ud i de større fællesskaber.
Eleverne tager del i mange forskellige fællesskaber på en efterskole. Der opstår fællesskaber omkring fag og interesser. Der opstår fællesskaber, som tager udgangspunkt i, hvor og hvordan eleverne bor. Der opstår fællesskaber i anderledes uger, omkring den praktiske hverdag – der opstår fællesskaber alle vegne.
“I første omgang er det ikke nødvendigvis størrelsen af det store fællesskab, der er afgørende for elevernes følelse af fællesskab, men det er afgørende, hvordan der arbejdes med de større fællesskaber.”
I processen med at vælge efterskole er det væsentligt at interessere sig for, hvordan den enkelte skole arbejder med at få det JEG til at blive til OS – hvordan man hjælper eleverne til at blive en del af fællesskabet. For det er fællesskabet, eleverne drømmer om at opleve.
Det er heller ikke uvæsentligt at interessere sig for, hvor mange elever den samlede elevflok består af. Kan en efterskole være for stor? Kan en efterskole være for lille? Det er klart, at en meget stor efterskole kan være en særligt stor mundfuld for nogle elever. Hvis man har en stærk introvert side, kan en stor skole føles mere overvældende end en mindre skole. Men i første omgang er det ikke nødvendigvis størrelsen af det store fællesskab, der er afgørende for elevernes følelse af fællesskab, men det er afgørende, hvordan der arbejdes med de større fællesskaber – om der arbejdes med dem.
“Det er også altid interessant at spørge ind til, hvilke tiltag der i løbet af året gøres, for at nye relationer kan opstå blandt eleverne, så de små og store fællesskaber styrkes.”
Gode fællesskabsspørgsmål
Hvis fællesskab og hjemlighed er væsentlige parametre for jer, så spørg eleverne på jeres kommende efterskole, om de indgår i både små og store fællesskaber. Spørg dem, om de har talt med størstedelen af deres efterskolekammerater? Om alle kender navnene på alle? Føler de sig som en del af det store fællesskab?
Er fællesskabet en størrelse, som skolens ansatte har defineret – eller har skolen tradition for at inddrage eleverne i en dialog om, hvordan deres fællesskab skal være? Har eleverne medindflydelse på visse regler og strukturer? Hvilken effekt har det for det fællesskab, eleverne oplever?
Og spørg skolens ansatte, hvordan de arbejder med fællesskaberne. Hvilke daglige oplevelser har alle elever sammen, som styrker det store fællesskab? Samlinger, sang, gymnastik, måltider, morgentur, fortælling?
Det er også altid interessant at spørge ind til, hvilke tiltag der i løbet af året gøres, for at nye relationer kan opstå blandt eleverne, så de små og store fællesskaber styrkes. Bytter eleverne værelser i årets løb, eller bor de på det samme værelse hele året? Arbejder skolen målrettet med fællesskaberne i forbindelse med rejser og andre større oplevelser? Går eleverne i de samme klasser i alle fag – eller går de på forskellige hold i de forskellige fag?
Og spørg også skolens ansatte, om de prioriterer at lære alle elevers navne – om det er vigtigt eller muligt for dem at lære alle elever at kende.
“Det er vigtigt, at I undersøger, hvilke idealer der er for små og store fællesskaber, hvordan de organiseres, og hvordan der arbejdes med dem, når I skal finde den rette efterskole.”
Nærhed i relationerne
På særligt store efterskoler er det en umulighed, at alle kender alle, og oftest organiserer man sig i mindre afdelinger – forskellige skoler i skolen. Vær nysgerrig på, hvordan de forskellige afdelinger er organiseret, og hvad der forbinder dem. Hvilke fordele og ulemper giver det at være flere skoler under samme tag? Spørg ind til, hvordan man arbejder med nærhed i relationerne. Det er et væsentligt spørgsmål på alle efterskoler, men måske særligt på de store skoler. Føler alle sig set?
Rigtige svar
Der er ikke et objektivt rigtigt svar på nogle af de ovenstående spørgsmål – men der er forhåbentlig rigtige og forkerte svar for jer som forældre, når I skal vælge efterskole sammen med jeres barn. Det er vigtigt, at I undersøger, hvilke idealer der er for små og store fællesskaber, hvordan de organiseres, og hvordan der arbejdes med dem, når I skal finde den rette efterskole. På den måde undgår I forhåbentlig at blive skuffede over det, I ikke får.
KN
